Jeg tilbyder

Med afsæt  i min og Louise Klinges fælles bog,  “Pædagogens Relationskompetence- Kendetegn og betingelser”  formidler jeg viden om relationskompetent praksis til personale og ledelse i daginstitutioner – samt om udviklingsstøttende samspil til forældre.

Dagen vil vekselvirke mellem øvelser, refleksioner og oplæg fra mig, og kredse om hvordan vi som fagprofessionelle kan træffe valg i vores dagligdag, som giver udviklingsstøttende relationer gode betingelser på stuen og i institutionen.

Jeg vil med stor ydmyghed for den komplekse hverdag de fagprofessionelle står i, give eksempler hentet fra dagligdagen i min egen og andres praksis. Og forhåbentlig får vi både smilet, og måske endda grinet lidt, når vi genkender os selv. Det er så vigtigt at være gode ved os selv, også når proppen ryger af engang imellem. Som Louise siger: ”Ingen handler relationskompetent altid – men alle gør det engang imellem.”  Det skal vi have talt op.

Professionel relationskompetence er afgørende for, at børn bliver mødt udviklingsstøttende. Jeg forener Louise Klinges prisvindende forskning om professionel relationskompetence med min mangeårige erfaring fra hverdagen i vuggestue og børnehave.

Oplægget giver fælles sprog og faglige begreber for noget, der ellers kan virke personligt og diffust. På et forskningsbaseret fundament understøttes personalets og ledelsens professionelle relationskompetence – med blik for både samspil og struktur.

Alle oplæg kan foregå fysisk eller virtuelt, og flere institutioner kan sagtens deltage sammen. Oplæggene kan også holdes med forældrene som målgruppe.