Alt for mange af os går rundt og føler os utilstrækkelige og forkerte som forælder eller partner. Vi løber sur i dagligdagen, når børnene ikke vil som vi gerne vil.
Vi synes det er svært at sige og gøre det rigtige. Engang imellem koger vi over og så får vi dårlig samvittighed. Måltiderne ligner ikke dem “de andre” har på Instagram, og vi tror at vores er det eneste barn der hverken vil i institution om morgenen, eller hjem om eftermiddagen. Vi hører så meget om at sætte grænser, men er usikre på hvad det egentligt vil sige og hvordan vi gør det, så ingen lider overlast.
Jeg tilbyder individuel eller parvis familierådgivning om alle aspekter af familielivet og samarbejdet med daginstitutionen.
Jeg kommer gerne ud i institutioner og holder oplæg til forældre eller personalemøder om konflikter – skældud – samarbejde mellem forældre og pædagoger, hvordan vi får den nærværende kontakt, som vi alle har så meget brug for. eller hvad der måtte være vigtigst for jer.
Jeg er optaget af, hvordan store og små mennesker skal have det godt. Og at omsorg og forståelse for hinanden, og hvorfor vi gør som vi gør, er fundamentet for, hvordan vi har det sammen.
Jeg er født i 1966 og mor til tvillingerne Ane og Joakim fra 1996, som er flyttet hjemmefra.

